Man hører ofte forfattere sige, at dansk var deres yndlingsfag. Men sådan var det ikke for mig. Jeg hadede det. Jeg syntes, opgaverne var kedelige, jeg gjorde mig sjældent umage, og jeg fik ikke særligt gode karakterer, fortæller Peter Grønlund, som har skrevet en lang række bøger, både til børn og til voksne.
Han begyndte at skrive ret sent. Men da han kom i gang, gik det til gengæld hurtigt. ”Jeg begyndte først at skrive, da jeg var i slutningen af tyverne. Det var bare sådan lidt for sjov, men så fandt jeg ud af, at jeg var udmærket til det, og jeg fik antaget nogle digte i Hvedekorn. Jeg læste knap nok digte ud over Michael Strunge, men jeg prøvede bare. Jeg tænkte, at formen var så kort, at det var til at overskue. Da de så blev antaget, tænkte jeg, at nu skal det virkelig have forsøget, og så begyndte jeg på min første roman. Så som 33-årig opsagde jeg mit job som underviser på Det Frie Gymnasium og skrev romanen Sub-land, som er en ungdomsbog om graffitimiljøet i København.”
Der er mulighed for virkelig at få gang i den med monstre og dæmoner og den slags,
Peter Grønlund
MODET TIL AT LEVE PÅ EN ANDEN MÅDE
Romanen blev antaget i første hug og blev siden nomineret til Orlaprisen, en litteraturpris, der uddeles af DR og Kulturministeriet. At romanen blev målrettet unge, var tilfældigt, fortæller Peter Grønlund. Det var nemlig forlaget, som bestemte det.
”Jeg blev kaldt til møde i voksenafdelingen, hvor jeg fik at vide, at de gerne ville antage den, men at de syntes, den passede bedst til ungdomsafdelingen. Det havde jeg ikke selv skænket en tanke, men jeg tænkte bare, at det var super – så det var ikke med vilje, om man så må sige.”
Senere blev Peter Grønlund virkelig grebet af at skrive til de helt unge, da han fik en tredjeplads i en konkurrence udskrevet af Kulturministeriet, som handlede om at få drenge i 3.-5. klasse til at læse. ”Der opdagede jeg, at det er megafedt at skrive til drenge i den alder, for der er mulighed for virkelig at få gang i den med monstre og dæmoner og den slags,” siger han.
At debutromanen handlede om graffitimiljøet, var ingen tilfældighed. Peter Grønlund har været en del af miljøet i mange år, og også i sine senere bøger, hvad enten det har været voksen- eller ungdomsbøger, har han været optaget af subkulturer, ofte på samfundets skyggeside.
Han har skrevet bøger om hooliganisme (Fodboldhæren), om fængsler (Fængselsliv – Vridsløselille Statsfængsel i ord og billeder) og om gangsteren Lonne (Born Free, Lonne – En gangsters livshistorie), og hans opfølger til debutromanen er ungdomsromanen Eurotrash om to gymnasieelever, der rejser ud på en alternativ dannelsesrejse efter lukningen af Ungdomshuset i København.
”Med hensyn til emnerne er der helt klart en rød tråd i det, jeg skriver,” fortæller Peter Grønlund. ”Det er meget de her subkulturer, og det jeg synes, er så spændende ved dem, er, at det handler om mennesker, der har modet til at leve på en anden måde. Mennesker, der har et helt andet værdisæt at leve deres liv ud fra. For en graffitimaler er det at male på et tog noget af det fedeste i verden, mens resten af befolkningen opfatter det som hærværk. For en hooligan handler det om at slås, og jeg synes, det er spændende, når tingene bliver vendt på hovedet på den måde.”
Jeg synes, det er meget skæggere at skrive børnebøgerne.
Peter Grønlund
DET SKAL VÆRE TROVÆRDIGT
Peter Grønlund fortæller også, at der er noget af det samme på spil i hans nye bog, Nøglen til Helvede, som handler om en dreng, der går ud for at hjælpe djævlen. ”Normalt ville djævlen jo være drengens modspiller, men her vender jeg det på hovedet, og det synes jeg, er spændende at eksperimentere med,” fortæller Peter Grønlund og nævner, at han også er i gang med en bogserie til de 12-13-årige, hvor subkulturerne igen kommer eksplicit i spil.
”Bøgerne handler om to drenge, der opklarer mordmysterier. Et af mysterierne foregår i rockermiljøet, og et andet i satanistmiljøet. Det er miljøer, som jeg gør mig umage med at beskrive meget troværdigt, for jeg tror, at børnene lynhurtigt fanger det, hvis noget ikke er troværdigt/sandsynligt. De skal virkelig føle, at de er inviteret ind i en rockerborg, og her handler det om at gøre sit forarbejde. Hvis man bare skriver ud fra, at sådan tror man nok, det er, så gennemskuer de det. Derfor siger jeg også, at jeg ikke ville kunne skrive en bog om heste til piger, for det er ikke noget, jeg ved noget om.
”På dette punkt fortæller Peter Grønlund også, at der er overlap mellem hans voksen- og hans børnebøger. I Subkultur – undergrund og modkultur er der for eksempel et kapitel om satanisme og black metal, og researchen fra dengang har han kunnet trække på i arbejdet med den nye børnebog. Selve skrivemåden er dog vidt forskellig og udtrykket vidt forskelligt, understreger han.
”Der er selvfølgelig stor forskel på en biografi om en virkelig gangster og så en børnebog. Jeg synes, det er meget skæggere at skrive børnebøgerne. Ikke at jeg ikke kan lide det andet, men jeg er vild med, at man kan digte så meget, og at man kan gøre så mange vilde ting.
”I dag godt ti år efter debuten er Peter Grønlund da også godt tilfreds med, at han satsede på forfattergerningen. ”Det er jeg virkelig. Og jeg har heldigvis også en del foredrag, så jeg kommer stadig ud og snakker med mennesker,” siger han med et grin.
BLÅ BOG
PETER GRØNLUND, FORFATTER (F. 1970)
Er tidligere graffitimaler og har skrevet flere ungdomsbøger om børn og unge i forskellige subkulturer, blandt andet ungdomsromanen Sub-land om to unge graffitimalere og Eurotrash om to unge fra Ungdomshuset i København. Desuden gyserfortællinger for børn og unge såsom I skolens kælder, Tre grusomme gys og Nøglen til Helvede.
Peter blev i 2006 nomineret til en Orlapris for bedste ungdomsbog og fik i 2011 tildelt Kulturministeriets Drengelitteraturpris.
Har også skrevet flere bøger til voksne, blandt andet om hooligankulturen, herunder Fodboldhæren og Kategori C, og om dagligdagen i et lukket fængsel samt senest gangsterbiografien Born Free, Lonne – En gangsters livshistorie.
