Klokken kimer, og både elever og lærere fylder gangene på vej mod cykler, biler og busser uden for Rougsøskolen i Ørsted. Men helt tomt er der ikke denne mandag eftermiddag. En bunke tasker og jakker klumper sig sammen ved døren til skolebiblioteket, hvor duften af nybagte boller blander sig med en stemme, der læser højt. Mellem reoler, der er ved at flyde over af romaner, billedbøger og faglitteratur om dyr, sport og børn i andre lande, flyder en halv snes elever ud i et par sofaer og en række gamle biografsæder. Rundt om dem står krus med dampende varm kakao, og bortset fra gumlen på hjemmebagte boller og æbler er der helt stille – lige med undtagelse af Lone Nørregaard Braad, læreren med ansvar for skolens bibliotek, der læser op af Charlotte Blays roman Himmelborgens hemmeligheder.
Et tilskud fra en af Kulturstyrelsens puljer har gjort det muligt for Birgitte Diemer, bibliotekar på byens folkebibliotek, at købe et eksemplar til hver af Læsehyggeklubbens medlemmer, som derfor kan følge med i teksten.
En af dem er Emilia Feldskov fra 6. C. Hun betegner sig selv som en læsehest og var en af de første til at melde sig til klubben, da de to bibliotekarer gik sammen om projektet sidste år.
Når vi mødes her, er det ligesom en hobby og ikke noget, man skal, fordi det er i skolen, og så får man ny venner på tværs af klasserne, forklarer hun.
Emilia Feldskov
Sammen med veninden Josefine Ottesen fungerer hun som ambassadør, og ved starten af skoleåret var det hende, der stillede sig op foran de andre klasser og fortalte om klubben. ”Når man er flere sammen, oplever man også, hvor forskelligt man forstår bøgerne – vi har alle sammen en mening om dem,” tilføjer hun.
Selvom Læsehyggeklubben skal konkurrere med håndboldtræning og de sociale medier, har det ikke været svært at fylde sofaerne på skolebiblioteket op – heller ikke selvom medlemmerne, der går i 4., 5. og 6. klasse, først mødes efter den sidste time klokken kvart i tre om eftermiddagen.
Mange børn har læsetraditioner hjemmefra, men der er også mange, som ikke har, og den begejstring vil vi gerne give dem,
Birgitte Diemer
Derfor er det også vigtigt for de to voksne, at det er oplevelsen og ikke børnenes egen læsning, der er omdrejningspunktet. ”Det er nærværet og fordybelsen, det handler om. På den måde har vi et andet fokus her, end hvis det var en dansktime,” tilføjer Lone Nørregaard Braad.
Nærværet opnås især ved, at det er de to bibliotekarer, der læser højt.
”Højtlæsning er noget, vi giver til børn,” som Birgitte Diemer formulerer det, ”for vi ved, at mange børn i netop 5.-6. klasse stopper med at læse for sjov.”
Det er også derfor, vi kalder det for LæseHYGGEklubben. Det er derfor, vi har kakao og boller – alle børn skal have mulighed for den oplevelse,
Birgitte Diemer
Supplerer Lone Nørregaard Braad, der som lærer på skolen har den fordel, at hun også ved, hvilke elever der måske har brug for et lille skub for at møde op.
Magnus Borup fra 5. C tvivler på, at han var dukket op, hvis man selv skulle læse bøgerne derhjemme – også selvom den varme kakao og de hjemmebagte boller lokker. Han er lige kommet fra Læsecenteret, hvor han har fået en computer, der kan læse teksterne i undervisningen højt for ham, så han ikke skal bruge al sin energi på afkodning, men i stedet kan bruge tid på indholdet og de tilhørende spørgsmål. Det samme gælder i Læsehyggeklubben.
Det er sjovt at være her med andre, der taler om det samme – især den nye bog, som både foregår i nutiden og i gamle dage. Og så er den spændende på grund af spøgelserne, siger han.
Magnus Borup
I en af sofaerne viser Birgitte Diemer et billede fra Himmelborgens hemmeligheder frem. Det forestiller en henrettelse, som de foregik i middelalderen.
”Hvorfor er der børn med?” vil en vide, hvorefter gruppen tager en snak om netop det emne, før historien fortsætter om en hovedløs mand, der vandrer langs med en voldgrav.
”Hvorfor gør han det?” spørger Lone Nørregaard Braad. ”Han leder nok efter sit hoved,” siger flere i munden på hinanden. En gut i en lænestol rækker hånden op.
”Men hvordan det? Hvis han har fået hovedet hugget af, kan han jo ikke vide, hvor det er ...” siger han.
Lone Nørregaard Braad og Birgitte Diemer smiler og nikker – den logik er svær at sige noget til.
”Vi fortsætter og ser, hvad der sker ...” siger Birgitte Diemer.
SÅDAN STARTER DU DIN EGEN KLUB
Går du og overvejer at stifte en læseklub for børn, så har Lone Nørregaard Braad og Birgitte Diemer en række gode råd til dig:
- Rammerne: Hygge er kodeordet. Det er ikke en skolesituation, så det er i orden at ligge på gulvtæppet eller nusse sidemanden i nakken. Boller, kage eller frugt er et hit.
- Arbejdstiden: Som lærer kan det være nødvendigt at være fleksibel omkring aftalerne om arbejdstid. Man skal synes, det er fedt – det må ikke være en pligt.
- Tid: 10 børn oplever en historie på 10 forskellige måder og har brug for at tale om det. Derfor tager det altid længere tid at læse en bog i klubben, end man tror. Fordybelsen er vigtigere end et bestemt antal romaner.
- Omtale: Lad børnene selv være ambassadører for klubben. Andre elever bliver mere interesserede, hvis det er deres kammerater, der fortæller om aktiviteterne.
- Teksterne: Det kan mærkes, hvis man læser højt af noget, der ikke siger én noget. Derfor skal bøgerne være egnede for både børn og voksne. Det er også vigtigt, at bøgerne har en tyngde, der får børnene til at tænke – men de må helst ikke være belærende.
LONES OG BIRGITTES YNDLINGE
Fra barndommen husker Lone Nørregaard Braad og Birgitte Diemer især Astrid Lindgren, og hende holder de fast i på grund af humoren, alvoren, følelserne og historierne, der har flere lag. Også bøgerne om Silas holder de fast i.
Når det gælder nyere bøger, er de særligt begejstrede for Maria Parr, som formår at fortælle ved- kommende til børn i øjenhøjde. Også Stian Hole er på hitlisten – blandt andet fordi hans bøger indeholder alvorlige emner som døden, kærlighed, had og skoleliv. Hans bøger betegnes allerede nu som klassikere.
