Jacob Chammon, der er uddannet tysklærer og i dag leder af Forum Bildung Digitalisierung i Berlin, fortæller, at det at lære et sprog handler om at dykke ned i landets kultur og samfundsforhold. Det gør nemlig eleverne bedre til at tale, og undervisningen sjovere, end hvis man bare terper grammatik i ét væk.
”De skal ikke kun terpe grammatikremserne,” siger han og understreger, at man som lærer kan inddrage kultur og samfundsforhold i alt det, man arbejder med.
Sådan gør du undervisningen virkelighedsnær
Jacob Chammon har mange års erfaring med at gøre sprogundervisningen aktuel for eleverne.
Det kan blandt andet gøres ved at:
- Se nyhederne sammen med eleverne, og diskutér, om der er forskel på, hvilke historier, der bringes i medierne i Danmark og Tyskland.
- Følge landets sportsfolk, politikere, skuespillere, youtubere osv. på de sociale medier og diskuter det, I oplever der.
- Sammenlign med det, eleverne kender: Hvordan ville det her indkøbscenter se ud, hvis det var i Danmark i stedet for i Tyskland?
Giv eleverne succesoplevelser
”Ja, ich kann!”. Fokuseret projektorienteret arbejde træner ikke kun elevernes sproglige færdigheder, men giver også eleverne et selvtillidsboost
Jacob Chammon er også forfatter til Alineas undervisningssystem Momo, der arbejder projektorienteret og guider eleverne legende og let ind i det tyske sprog.
Han fortæller, at det giver mange fordele for både dig og dine elever at arbejde projektorienteret. For det første betyder det, at alle sprogfærdighederne samles og kommer i spil. Og du vil se, hvordan eleverne både læser, og lytter – og hvordan de også samler nye ord og udtryk op, og kommunikerer med hinanden på meningsfulde måder.
Vil du vide mere?
Mød forfatterne Jacob Chammon og Lone Rørvig på Lærfest i København den 16. marts, og hør hvordan du sætter sproget i spil med Momo.