”Det er vigtigt, at eleverne reflekterer over det nye, de møder”

Hvornår siger tyskerne De i stedet for du? Hvorfor siger man Frau i stedet for Fräulein? Og hvorfor er det en god idé at høre om afghanske flygtninge i tyskundervisningen?  

Jacob Chammon, der er uddannet tysklærer og i dag leder af Forum Bildung Digitalisierung i Berlin, fortæller, at det at lære et sprog ikke kun handler om at lære nye ord og træne verber. Det gælder også om at dykke ned i landets kultur og samfundsforhold, for så bliver undervisningen også meget mere aktuel og virkelighedsnær. 

”Det er vigtigt at lære både om sprog og kultur, for det er porten til at kunne forstå mennesker i et andet land. Her i Tyskland kan de godt acceptere, at du som udlænding siger du i stedet for De, men du kommer altså længere med De. Modsat kan det virke direkte fornærmende at sige Fräulein i stedet for Frau, så det handler om, at eleverne skal lære at bruge sproget ude i virkeligheden. De skal ikke kun terpe grammatikremserne,” siger han og understreger, at man som lærer kan inddrage kultur og samfundsforhold i alt det, man arbejder med.  

Historie er også interessant  
Når man lærer en kultur at kende, møder man ikke kun de nære ting som familie og mad, men også musik og aktuelle strømninger i samfundet. Ikke mindst i Tyskland konfronteres man også med store historiske begivenheder. 

”Mange vil gerne læse om Hitler, men som tysklærer skal man også finde de dele af historien, som har positive konnotationer. Jeg er selv uddannet både i tysk og historie og synes i høj grad, at den nyere tyske historie er interessant,” siger han.  

Jacob Chammon er også forfatter til Alineas undervisningssystem Momo, hvor et af kapitlerne i Momo 9, der handler om at rejse, også har historier om flugt med.  

”Kapitlet handler også om alle de almindelige ting omkring at tage på ferie, men samtidig er der historien om en kvinde, der som ung flygtede fra DDR. Vi opdager, hvordan det var at leve i et samfund, hvor det enkelt menneske ikke er frit. Parallelt med hendes historie lærer vi en af mine tidligere elever at kende, der flygtede fra Afghanistan som 13-årig og mistede begge sine forældre undervejs. Så det er både et tvist på det at rejse, og samtidig et tvist, der åbner for at tale om kultur og samfundsforhold.”  

Obama taler tysk 
Jacob Chammon flyttede til Berlin for ti år siden, netop med ønsket om at blive bedre til tysk. Dengang begyndte han blandt andet at se både tyske og de danske nyheder hver aften. Det betød, at han både vænnede sig til det tyske sprog og fik indsigt i, hvilke emner, der fokuseredes på i Tyskland. ”Det kræver, at man accepterer synkroniseringen og ikke bliver sur over, at Obama taler tysk. Det tager nogle år, inden man kan leve med det,” siger han med et grin og fortsætter så med at understrege, at det også er noget, man kan bruge i tyskundervisningen: 

”Det er ikke bare noget for voksne. Man kan fint arbejde med det allerede fra 5. klasse. Man kan for eksempel se nyheder for børn, eller sammenligne, når man ser på billeder eller hører sange. Det handler først og fremmest om at få autentiske indtryk. Vi har den store fordel i dag, at vi ikke er bundet af lærebogsmaterialet. I Momo bruger vi meget at finde mennesker, som er aktuelle og interessante, for eksempel kendte sportsfolk, sangere eller bloggere og youtubere. Så kan man følge dem på Instagram og se, hvad de poster. Man kan endda tage direkte kontakt til mange af dem gennem de sociale medier,” siger han. 

Merkel og akkusativ 
”Hvis man spørger: ’Was ist so ähnlich?’ (hvad minder om det, vi kender?) reflekterer eleverne over det nye, de møder. Der findes mange stereotyper, og de hører også med til sprogundervisningen, men det er vigtigt, at man møder det nye med et åbent sind. Derfor fokuserer vi i Momo 9 på spørgsmål, både at formulere dem og at bruge dem til at træne samtale med. Hvis vi får eleverne til at skrive til en YouTuber, og de får svar og forstår det, så er det jo lykkedes dem at kommunikere,” siger Jacob Chammon og nævner noget, som godt kunne være et motto fra Momo: ”Probieren geht über Studieren!” 

Eleverne skal ikke bare kunne grammatikremserne. De skal lære at bruge sproget i virkeligheden.  
”Det handler om at skabe situationer, hvor de kan bruge sproget. Jo mere de gør det – helst ude i virkeligheden, men rollespil kan også inddrages – des mere relevant bliver det for dem at lære et fremmed sprog og dermed en ny kultur at kende.” 

Jacob Chammon understreger, at grammatikken selvfølgelig er vigtig, men målet med sprogundervisningen er, at kommunikationen lykkes, og at man kan kommunikere med hinanden. Med et glimt i øjet fortæller han, at der i hvert fald er én prominent tysker, der er tilhænger af danske elevers grammatikøvelser. 

”Jeg var i et panel sammen med kansler Angela Merkel, den tyske undervisningsminister og formanden for sammenslutningen af de 16 Bundesländer. Her talte jeg netop for, at formålet med sprogundervisningen må være at kunne gøre sig forståelig. Jeg fortalte, at vi i Danmark stadig træner Akkusativ-remsen. Jeg sagde, at jeg godt kan denne remse udenad, men stadigvæk laver fejl, når jeg skal bruge ’einen’. Men, sagde jeg så, nu sidder jeg her, og I kan alle sammen forstå, hvad jeg siger. Så det går jo fint. Så grinede Merkel og sagde, at hun nu alligevel syntes, det er godt, at vi i Danmark stadig øver akkusativ og dativ.”