Gå til hovedindhold

Robusthed – hvad betyder det at være robust?

Robusthed er kommet på dagsordenen alle steder. Arbejdsgivere søger robuste medarbejdere, og i skolerne vil vi gerne gøre eleverne robuste og livsduelige. Robusthed er blevet et buzzword, men hvad betyder det, at være robust? Og hvordan opbygger vi sunde og robuste omgivelser?

Anders Klebak

Artiklen søger at svare på følgende:

  • Hvorfor er vi optagede af robusthed?
  • Hvad er robusthed egentlig?
  • Værdien af og fordelene ved at være robust
  • Hvad siger forskningen om, hvad der skal til for at opbygge robusthed?
  • Robusthed og livsduelighed i skolen

Robusthed kan både være en fysisk og en mental størrelse.

Hvorfor er vi optagede af robusthed lige nu?
Generelt kan man sige, at den pludselige interesse for ”robusthed” falder sammen med ”stressbølgen”, hvor vi spørger os selv, hvorfor vi er stressede. Svaret er ofte, at vi ikke er robuste nok. Men robusthed, der udover ”livsduelighed” også kaldes ”resiliens”, ses ikke alene som et bolværk mod stress. Det opfattes også som noget, vi må opbygge for at stoppe den eksplosion i psykiske lidelser, som fx angst, depression og OCD, som især rammer børn og unge.

Men hvor kommer stressbølgen og ”diagnoseeksplosionen” fra? Hvorfor er vi ramt af sådanne negative fænomener? Her er et bud på nogle af de mest almindelige forklaringer (fra Mygind & Ørsted Andersen, 2017):

1. Stor forandringshastighed: Danske institutioner og arbejdspladser oplever næsten dobbelt så mange organisatoriske forandringer som gennemsnittet i EU. Ny lovgivning (fx om persondatabeskyttelse) og ny digitalisering (fx læringsplatforme) vælter ind over skolen og alle andre sektorer i samfundet. Nogle oplever, at forandringerne enten ikke fungerer eller ikke har noget klart formål. Og hvis vi oplever, at forandringerne ikke har noget formål, så virker de meningsløse (Mygind & Ørsted Andersen, 2017).

2. Selvledelse og ”ansvar for egen læring”: Både elever, studerende og os på arbejdsmarkedet skal i langt højere grad end før lede os selv, planlægge, reflektere over, udføre og evaluere vores egen skolegang/studier/arbejde. Ofte uden klare retningslinjer og uden en tæt daglig opfølgning fra en lærer eller en leder. Men med denne moderne ”selvledelse” følger ofte usikkerhed, uklare krav og manglende succeskriterier.

3. Det grænseløse og digitaliserede liv – kendetegnet ved ”always-on”: Vi kan døgnet rundt kommunikere, søge information, købe ind, spille, arbejde, lære nyt og blive underholdt. Nogle kalder det også for ”den hedonistiske trædemølle”: vi løber og løber, fra den ene platform og aktivitet til den anden, fra den ene belønning til den anden, fra det ene fix til det næste. Men det fører ofte ikke til noget dybere og mere meningsfyldt. Det meningsfulde kræver nemlig ro, utilgængelighed og fordybelse.

4. Kvantificering, præstationsorientering og målbarhed: Alt skal måles, sammenlignes og kvantificeres. ”Benchmarking”, ”new Public Management” og ”key performance indicators” styrer. Vi har fået en præstationskultur, hvor det perfekte næsten er blevet normalt. Vi går efter det ydre, det målbare. Belønninger og markører er i centrum, og det, der tæller, er karakterer, løn, resultater, eksamenskarakterer, mærkevarer, statussymboler og likes.

Lad os se nærmere på hvad robusthed egentlig er for en størrelse.

At være mentalt robust betyder derfor, at man evner både at håndtere og overkomme svære oplevelser og modgang i livet.

Tamarcus Brown

Hvad er robusthed egentlig?
Robusthed kan helt overordnet ses som menneskets evne til at udvikle et beredskab over for alt det, der er beskrevet ovenfor, så vi bedre kan reagere på, modstå og håndtere de mange belastninger og forandringer. Men det handler også om en mere proaktiv og konstruktiv tilgang til udfordringerne, dvs. at forstå og ligefrem værdsætte og udnytte de fordele og muligheder, som de beskrevne tendenser også giver.

Robusthed kan både være en fysisk og en mental størrelse. I denne artikel har jeg fokus på den mentale robusthed, selv om de to former for robusthed selvfølgelig i et vist omfang betinger og påvirker hinanden. Man kan generelt sige, at fysisk robuste mennesker, fx mennesker med et stærkt immunforsvar og god fysisk form, som regel også er mentalt robuste. For eksempel ved vi, at personer der motionerer regelmæssigt, er bedre til at håndtere mentale udfordringer og lettere holder en depression fra døren eller ligefrem overkommer den, hvis den rammer.

På samme måde er mennesker, der er mentalt sunde, som regel også mere fysisk robuste og har et bedre helbred. Vi ved, at optimistiske mennesker, der møder modgang, krise og sorg med en tro på, at de kan overkomme den, har mindre risiko for at udvikle og dø af hjertesygdom.

Der er altså rigtig meget, der tyder på, at de to robusthedsformer hænger sammen på forskellig vis og gensidigt forstærker hinanden.

Når jeg videre i denne artikel bruger begrebet robusthed, er det den mentale robusthed, jeg refererer til.

Chinh Le Duc

  • Resiliens

Mental robusthed kaldes i faglitteraturen ofte resiliens eller livsdueligehed. Resiliens er en fordanskning af det engelske begreb resilience, som betyder elasticitet eller spændstighed, og som refererer til det at rette sig ud efter at have været udsat for modstand og pres (Mygind & Ørsted Andersen, 2017).

  • Et par definitioner

Ifølge American Psychological Association (APA) kan mental robusthed beskrives på følgende måde: Mental robusthed hjælper os til at håndtere og overkomme modgang, traumer, kriser, trusler og alvorlige stressfyldte begivenheder og problemer i forhold til familien, arbejdet, helbredet, økonomien og vores sociale liv. At være mentalt robust betyder derfor, at man evner både at håndtere og overkomme (på engelsk bounce back) svære oplevelser og modgang i livet (Mygind & Ørsted Andersen, 2017).

En anden lignende definition finder vi hos psykolog Eva Hertz, der definerer mental robusthed som evnen til at komme sig efter udfordringer og svære hændelser. Og hun betoner, at det både er vores fortolkning af samt reaktion på en given hændelse, der afgør vores robusthed (Hertz, 2017).

Derved kan robusthed, som det også beskrives af psykolog Ebbe Lavendt, både referere til 1) vores forudsætninger for at komme igennem modgang og 2) til selve resultatet – det vil sige, hvordan vi har det bagefter. Hvis vi er robuste, retter vi os ud igen efter modstand, ligesom en fjeder, der har været under pres – i stedet for at knække som en blyant (Mygind & Ørsted Andersen, 2017).En tredje og lignende definition finder vi hos konsulenterne Mads Bab og Nikolaj Juul Jakobsen, der beskriver mental robusthed som en ressource, der udover at hjælpe os med at håndtere modgang, stress og forandringer – samtidig styrker vores handlekraft, engagement og kreativitet (Mygind og Ørsted Andersen, 2017).Derved bliver robusthed en ressource, der styrker os i vores møde med modstand – både under og efter mødet med de svære livsomstændigheder. Det peger ind i noget andet centralt inden for resiliensforskningen, nemlig at modstand, som det beskrives af hjerneforsker Scott J. Russo, kan gøre os stærkere og mere robuste (Russo, 2012).

Robusthed er ikke det samme som at skulle være sej og mobilisere alle ressourcer for at klare stressbølgen.

  • Robusthed er ikke et spørgsmål om at være usårlig

Robusthed er også et begreb, der er kontroversielt. Man taler for eksempel om, at begrebet har det med at individualisere både problemer og løsninger. Årsagerne til stressbølgen og løsningen på dem tørres af på os som individer. Vi må tage os sammen, "tåle mosten". Den enkelte må ruste op og blive uovervindelig. Superhelten der kan alt.

Den danske betydningsordbog beskriver da også robusthed med følgende synonymer: hærdet, hårdfør, hårdhudet, sej, slidstærk, solid, stærk og ufølsom. Selve ordet robusthed kan derfor nemt lede tankerne hen mod usårlige og upåvirkelige individer. Men sådan ser vi ikke på begrebet: robusthed er ikke det samme som at skulle være sej og mobilisere alle ressourcer for at klare stressbølgen.

I stedet bør det handler om, at vi både som samfund, organisationer og individer i fællesskab prøver at møde udfordringerne med passende ressourcer og strategier. Pointen er, at etablere både fælles og individuelle beredskaber, som hjælper os med at agere hensigtsmæssigt og overkomme de udfordringer, vi møder gennem tilværelsen. Og det skal ligesom så meget andet begynde i skolen, ja i daginstitutionen.

Men det store spørgsmål er så, hvordan vi opbygger og skaber robusthed – i skolen og alle andre steder.

Siddharth Bhogra

Hvad siger forskningen om, hvad der skal til for at opbygge robustedhed?
Overordnet set kan man opstille følgende forhold, der generelt kan fremme opbygning af mental robusthed:

  • Kærlige og støttende sociale relationer i familien, skolen, fritidslivet, arbejdspladsen, osv.
  • Et positivt selvbillede og tillid til egne styrker, muligheder og evner
  • Evnen til at kommunikere og løse problemer
  • Evnen til at håndtere følelser og impulser

Selv om biologi og gener også har indflydelse på robustheden, er der i forskningen bred enighed om, at miljø og opvækst spiller en væsentlig rolle. Samtidig peger forskningen på, at vi i familier, skoler og på arbejdspladser i høj grad kan være med til at skabe robuste børn, unge og voksne ved at fokusere på bl.a. ovenstående faktorer (Seligman, 2011).

  • Individuel robusthed – personlighedstræk

Robuste mennesker har, ifølge specialpsykolog i psykiatri og leder af center for selvmordsforebyggelse ved Aarhus Universitetshospital, Christian M. Pedersen, en række personlighedstræk og tillærte kompetencer, der virker beskyttende – og som gør dem mere robuste end andre. Nedenfor har jeg opstillet en række eksempler på sådanne såkaldte beskyttende faktorer, der i forskelligt omfang indgår i individets robusthedsberedskab (Pedersen, 2017).

Det robuste individ er karakteriseret ved mennesker, der (Mygind & Ørsted Andersen, 2017):

  • tænker fleksibelt og optimistisk
  • regulerer følelser og udsætter behov
  • kommunikerer assertivt og anderkendende
  • prioriterer væsentligt fra uvæsentligt
  • er empatiske, altruistiske og tilgivende
  • har selvtillid, selvværd og en generel mestringsfølelse
  • udfolder sine styrker i hverdagen
  • engagerer sig i sociale aktiviteter og relationer
  • engagerer sig i motiverende og flowgivende aktiviteter
  • har et livsformål og oplever meningsfuldhed
  • har mod, viljestyrke og vedholdenhed
  • er glade, håbefulde, humoristiske og taknemlige
  • er nærværende og mindfull tilstede i nuet
  • tror på, at de er noget større (spirituel/religiøs)

Etablering af sunde og robuste omgivelser, institutioner og organisationer
De danske konsulenter Mads Bab og Nikolaj Juul Jakobsen taler om robuste organisationer, hvor man måler den psykologiske kapital i form af den kollektive robusthed. Den kollektive robusthed finder man i omgivelser, institutioner og organisationer, der har følgende karakteristika.

Kollektiv robusthed findes i omgivelser, hvor man som menneske:

  • oplever samhørighed og lighed med andre
  • får støtte, bliver forstået og møder opbakning
  • har de ressourcer, der kræves for at deltage i fællesskabet
  • føler sig inkluderet i fællesskabet
  • oplever autonomi og selvbestemmelse
  • føler sig anderkendt, betydningsfuld og respekteret
  • får en fair belønning for sin indsats
  • har den ønskede indsigt og indflydelse
  • oplever retfærdighed og værdifællesskab
  • er en del af noget, der er meningsfuldt
  • føler tillid, tryghed og tilstrækkelig forudsigelighed

Robusthed og livsduelighed ved brug af karakterstyrker i skolen
Men hvordan fremmer vi robusthed og livsduelighed i skolen? Den danske psykolog og forsker, Mette Marie Ledertoug, har gennem en årrække forsket i og udviklet metoder til at fremme robusthed og livsduelighed i skolen ved hjælp af karakterstyrker. Hun foretrækker at anvende begrebet livsduelighed, som hun definerer således:

”Et livsdueligt menneske er en person, som optimalt har udviklet og fået udfordret sine evner fagligt, socialt, kropsligt og personligt. Personen kender sine ressourcer og begrænsninger og kan tage ansvar for eget liv og indgå i ansvarligt fællesskab med andre.” (Linder & Ledertoug, 2014).

I forhold til at arbejde med at opbygge elevers livsduelighed i skolen inddrager Ledertoug de såkaldte karakterstyrker defineret som relativt stabile, universelle personlighedstræk, der manifesterer sig gennem tænkning (kognition), følelser (emotion), vilje (motivation) og handlinger (adfærd).

De 24 karakterstyrker er: Kreativitet, nysgerrighed, åbenhed og tolerance, videbegærlighed, visdom, mod, vedholdenhed, ærlighed, energi og begejstring, kærlighed, venlighed, menneskelig indsigt, samarbejde, retfærdighed, lederskab, tilgivelse, beskedenhed, omtanke, selvkontrol, værdsættelse af skønhed, taknemmelighed, håb og optimisme, humor, åndelighed og spiritualitet (Linder & Ledertoug, 2014).

Et livsdueligt menneske er en person, som optimalt har udviklet og fået udfordret sine evner fagligt, socialt, kropsligt og personligt.

Linder & Ledertoug, 2014

Styrkearbejde i skolen kan foregå i tre faser: Kortlægning, udforskning og anvendelse. Kortlægningen kan fx foregå ved at bruge det man kalder styrkekort, hvor man lægger en styrkekabale og herigennem selv udleder og diskuterer egne eller andres styrker.

Et væsentligt element i styrkearbejde for både kortlægning, udforskning og anvendelse er evnen og villigheden til at "styrkespotte", det vil sige iføre sig ”styrkebriller” og se målrettet efter elevernes styrker.Der findes forskellige typer materialer, der kan bruges i arbejdet.

Bibliography:
Hertz, E. (2017). Robust. Lær at mestre modgang. Gyldendal Business.
Lavendt, E. & Zwinge, M. (2016). Robusthed. Forudsætninger for at klare stress og modgang. Center for positiv psykologi.
Ledertoug, M. M. 2014: Styrkekompasset. Dansk Psykologisk Forlag.
Linder, A. & Ledertoug, M. M. (2014): Livsduelighed og børns karakterstyrker. Dansk Psykologisk Forlag.
Mygind, M. & Ørsted Andersen, F. (red.)(2017). Robusthed i praksis. Individuelt og kollektivt. København: Mindspace.
Pedersen, C.M. (2017). Positiv psykologi anvendt ved assessment/vurdering. Lokaliseret på www.fuodense.dk