Hvad er flow?
Når vi er i flow, er vi i en særlig tilstand af fordybelse, vi er engagerede og har en fokuseret opmærksomhed. Flowoplevelsen er præget af en oplevelse af mestring, at vi er helt opslugte. Samtidig ændres vores tid- og selvfornemmelse.
Flowtilstanden giver muligheder for forbedret læring og hukommelse hos eleven (og andre) og kan forbindes med kreativitet, foretagsomhed og innovation. Som noget nyt viser forskningen i flowtilstandens fysiologi, at det også er sundt, både mentalt og fysisk, at være i flow.
Fordelene ved at være i flowtilstand er indlysende. Når vi er i flow, lærer, husker og trives vi bedre.
Indre motivation
Flowtilstanden minder desuden om det, der i motivationsteori kaldes ”indre motivation”, dvs. når eleven er opslugt af selve aktiviteten og primært motiveret af selve processen, og ikke af ydre forhold som belønning, prestige, karakter, pligt, straf, osv.
Den præcise videnskabelige definition har kun ændret sig en smule siden 1975, hvor begrebet første gang så dagens lys. Lad os se på en flowdefinition.Den videnskabelige definition på flow:
[Flow er] en fornemmelse af, at ens færdigheder står i passende forhold til de foreliggende udfordringer i et målrettet handlingssystem, som afgiver tydelige signaler om, hvor godt man klarer sig. Koncentrationen er så intens, at der ikke er nogen opmærksomhed til overs til at tænke på noget uvedkommende eller til at bekymre sig over problemer. Bevidstheden og tidsfornemmelsen ændres (Andersen & Hanssen, 2013).
Vi er i flowzonen, når vi oplever:
- at vi ved at koncentrere os, kan klare udfordringen (”det kører”, ”mestring”).
- at vores normale tids- og selvfornemmelse forandres (”tiden flyver”, ”vi glemmer tid og sted”).
- at vi føler, at der ikke er andet end aktiviteten ”inde på lystavlen” (”vi er helt opslugte”).
(Ørsted Andersen, 2017c)
Vi kender det, når vi er fordybet i en bog, som vi er dybt fanget af – et eksempel på flow, som mange har oplevet. Men typiske flowaktiviteter omfatter også spil, leg, dans og sport. Æstetiske læreprocesser, hvor vi lærer gennem flere sanser, forbindes også med en høj grad af flow, men grundlæggende kan alt, hvad vi mennesker finder på at beskæftige os med, skabe flow.
Flow er således betegnelsen for en positiv mental tilstand, præget af koncentration, engagement og fordybelse. Når vi er i flow er al opmærksomhed fokuseret og fastholdt på en bestemt aktivitet i kortere eller længere tid, og vores fornemmelse for tid forsvinder. Når det er sagt, skal det understreges, at der er stor variation i, hvordan vi hver især oplever flow. Og det kan forekomme i forbindelse med et utal af forskellige former for aktiviteter.
Kort og godt: Fordelene ved at være i flowtilstand er indlysende. Når vi er i flow, lærer, husker og trives vi bedre.
Hvordan fremmer vi flow?
Når vi vil fremme muligheden for, at eleverne oplever flow, kan vi passende inddrage de såkaldte flow-triggers, altså forhold, der fremmer flow.
Ro og utilgængelighed hører til gruppen af såkaldte ”flow-triggers”, altså flowfremmende faktorer, som forskningen har fundet frem til. Vi ved, at den moderne stress- og præstationskultur, som også findes i skole- og uddannelsessystemet, skaber problemer for mange i forhold til at trives og være i flow. For eksempel er en vis mængde ro (fravær af forstyrrelser) og utilgængelighed (vedvarende koncentration) nødvendig for at opleve både trivsel og flow. Og mange undersøgelser peger da også netop på, at for meget uro i skolen præger mange pædagogiske sammenhænge.
Her er en liste over de typiske flow-triggers:
- Klare mål (eleven kender de klare mål med aktiviteten, og målene er forståelige).
- Noget er på spil (aktiviteten er meningsfuld, den betyder noget, der er en pointe).
- Høj grad af indre motivation (eleven kan lide det, hun gør, og er engageret).
- Feedback (eleven får løbende feed back om, hvordan det går) .
- Balance mellem kapacitet og udfordring, det vil sige flowzonen (eleven kan klare udfordringen ved at koncentrere sig og gøre sit bedste).
- Fravær af distraherende faktorer (eleven bliver for eksempel ikke afbrudt af sms’er, mails, Messenger-beskeder, opringninger og andre bimle- og bamlelyde).
- Håndterbare, forståelige og præcise rammer og regler (eleven ved, hvad hun skal gøre, og hvordan hun skal gøre det).
Helt afgørende for arbejdet med flow i pædagogisk sammenhæng er flow-trigger nummer fem, nemlig balancen mellem kapacitet og udfordring.
At eleven føler, at hun mestrer noget – eller i det mindste har en oplevelse af at nærme sig mestring – er centralt.
Det handler om, at eleven har mulighed for at beskæftige sig med noget, der hverken er for svært eller for let, men lige nøjagtig kan klares, hvis eleven koncentrerer sig og anstrenger sig. Det vil sige at dette ”noget”, fx en opgave, ligger i den såkaldte flowzone (se modellen nedenfor), der minder meget om det, den klassiske russiske psykolog Vygotsky kaldte for ”zonen for den nærmeste udvikling”.
Flowzonen
Flow opstår lettest i den zone, hvor vi sikrer balance mellem elevens kapacitet eller kompetence og den aktuelle opgaves sværhedsgrad. Sådan som det ses i flowmodellen her.
Vi skal altså forsøge at sikre, at der er et match mellem elevens forudsætninger og opgavernes sværhedsgrad.
At eleven føler, at hun mestrer noget – eller i det mindste har en oplevelse af at nærme sig mestring – er centralt. Hvis opgaven er for besværlig, svær og uoverskuelig for eleven, kan resultatet blive stress og en følelse af nederlag. Omvendt, hvis opgaven er alt for let, kan eleven føle ligegyldighed og komme til at kede sig.
Der er ikke noget forkert ved hverken kedsomhed eller stress – i små mængder – men netop i en læringssituation er det afgørende, at vi for det meste oplever en overensstemmelse mellem udfordring og kompetencer.
Se også Frans Ørsted Andersen introducere flowbegrebet i videoen nedenfor.
