See-Think-Wonder får elevernes mundtøj på gled

Hvad er See-Think-Wonder?
”Jeg tror sådan set, at det er en øvelse, som mange sproglærere allerede ubevidst bruger i deres fag. Der er jo mange billeder i de fag, og vi beder tit eleverne om at fortælle os, hvad de ser på billederne. Men her gælder det så om at bruge billederne aktivt og fokuseret. Det er noget, som jeg også tidligere selv har været for dårlig til. Man siger simpelthen: ‘What do you see? I can see a girl, she is smiling’. Det er første skridt, og det næste er så: ’Why do you think she is smiling? She is smiling because she is happy’. Og endelig til sidst: ‘What makes her smile? ’What does it make you wonder?”

Hvad er metoden især god til?
”Helt grundlæggende er øvelsen god til at udvide elevernes ordforråd. Den kan også være meget differentieret, så den passer til alle i klassen. Nogle kan måske bare sige om billedet: ’I can see a girl’, men andre kan så fortælle om den kjole, pigen har på, og så videre. Det er også en god måde at etablere et ordforråd på, inden man går i gang med et emne. Mange elever kører hurtigt trætte i at læse en tekst, så det er en god alternativ måde at arbejde med mundtlighed på. Hvis vi sætter en video på, kan det godt gå for stærkt. Derfor synes jeg, det er rart med billeder, så vi kan arbejde visuelt i et passende tempo.”

Hvordan bruger du den i din undervisning?
”Jeg kan godt lide at bruge den som forforståelsesøvelse, men den kan også bruges undervejs. Det kan for eksempel være som et delelement. Jeg havde et emne i engelsk, der hed ’Another way of living’, med en masse delelementer. Da vi begyndte på emnet, viste jeg eleverne et stort billede om minoriteter og majoriteter sammen med nogle ord, de kunne bruge til at beskrive det. Og da vi så senere gik ind i underemnerne, var der specifikke billeder til dem, for eksempel af amish­folk. Jeg har særligt arbejdet med See­Think­Wonder i min 9. klasse, og de synes, det er den bedste måde at komme ind i et emne på. Der er ikke rigtige og forkerte svar. Det handler bare om at sige, hvad du ser, og det synes de tager lidt af presset af. Som lærer opdager man, at de tit tænker over ting, vi ikke gør, og de inddrager tit ting fra deres egen hverdag, som jeg slet ikke har tænkt over. Det gør undervisningen meget mere spændende, synes jeg. Men det kræver, at man som underviser finder nogle gode billeder med substans.”

Hvad er et godt billede?
”Det er for det første vigtigt, at et billede ligner noget, eleverne har set før. Så hvis emnet er aboriginere i Australien, så skal billedet ligne noget, eleverne forbinder med Australien. Motivet skal være genkendeligt og ikke super abstrakt. Og så må der for det andet gerne være nogle forstyrrende elementer, som giver dem mulighed for at ’think’ og ’wonder’. Der kunne for eksempel være traditionelle aboriginere sammen med en ung, vestligt klædt australier, så der bliver mulighed for at tale om kultursammenstød og truede aboriginere. På den måde kan billedet hjælpe diskussionen på vej. Særligt i de små klasser synes jeg altid, det er sjovt at finde myldrebilleder. Hvis man skal have om dyr, kan man tage et kæmpe billede med en masse dyr, og så kan man zoome ind og se en abe, der spiser en banan, eller en flodhest, der får et bad, og så videre. Og så kan man for eksempel også på forhånd give dem ti verber, de skal bruge i diskussionen. For nylig brugte jeg et streetart­billede, hvor Donald Trump bortviser Dora the Explorer – det var virkeligt et billede, der gav eleverne noget at tale om.”