Kunsten at kunne klippe med en saks

Det er vigtigt at kunne læse, skrive og regne. Men det er også vigtigt at kunne vride en karklud. Forme en frikadelle. Kaste en bold. Høre forskel på mol og dur. Analysere et billede. Tråde en nål, tegne et træ. Med andre ord: De praktisk-musiske fag er lige så vigtige som de boglige fag.

Det ved Mette Ellingsgaard. Hun er billedkunst- og dansklærer for indskolingen og 4. klasse på Rungsted Private Realskole. I de 15 år, hun har været lærer og har haft 'hands on'-erfaring med eleverne, har hun set, hvad det gør ved dem at udfolde sig praktisk og kreativt. Set, hvor sjovt og sundt det er for dem.

“De praktisk-musiske fag danner simpelthen vores børn og gør dem til hele mennesker. Ud over at de arbejder med deres hænder og kroppe, får de også udviklet deres visuelle og æstetiske sans. Tænk, hvis vi kun havde boglige fag i skolen, hvor ville den anden del af os så være? Ville det ikke være fattigt og tomt, hvis vi ikke blev fyldt op med alle de gode ting, som udfordrer os, provokerer os og bevæger os?” spørger Mette Ellingsgaard retorisk og kommer i tanke om kunstneren Bjørn Nørgaards grisehoved. Med en prinsessekrone på. Og et skilt, hvor der stod 2 + 2 = 5. Hun så værket sammen med sine elever på Statens Museum for Kunst.

“Det syntes børnene virkelig var sjovt. Og det er sådan noget, der udfordrer os og vækker vores sanser,” siger hun.

For nogle af eleverne kan det være grænseoverskridende at røre ved papmache eller ved ler og mærke, at de får tørre hænder. Eller få maling på sig, når de maler. Nogle elever elsker det og kaster sig ud i det. Andre gør ikke. Men ligegyldigt om man kan lide det eller ej, så går det lige i kroppen. Hele sanseapparatet går i gang. 

Mette Ellingsgaard

Det går i kroppen
Mette Ellingsgaard underkender ikke, at man sagtens kan få vækket sine sanser og arbejde kreativt og aktivt i et bogligt fag som matematik. Men i et fag som billedkunst kommer sanserne anderledes i spil.

“Billedkunst er meget noget med at røre. Eleverne får en fornemmelse for, at materialer er forskellige; at de kan noget forskelligt. Hvilken pensel bruger man til hvad? Hvad er det her for en type papir? Hvad er det her for en type maling? Akryl- eller oliemaling? Lidt ligesom i dansk, hvor eleverne også lærer at kende forskel på en roman, en novelle og en avisartikel,” siger Mette Ellingsgaard og tilføjer: “For nogle af eleverne kan det være grænseoverskridende at røre ved papmache eller ved ler og mærke, at de får tørre hænder. Eller få maling på sig, når de maler. Eller få bind for øjnene i madkundskab, for den sags skyld, og smage på noget, de ikke kan se. Nogle elever elsker det og kaster sig ud i det. Andre gør ikke. Men ligegyldigt om man kan lide det eller ej, så går det lige i kroppen. Hele sanseapparatet går i gang.”

Og det er endnu en vigtig ting ved de praktisk-musiske fag: Man lærer ikke kun noget om materialer og teknikker, man lærer også noget om sig selv. Om sine egne grænser.

Populært hos børnene
Det er almindeligt kendt, at sport og idræt frigiver endorfiner i kroppen, også kaldet lykkehormoner, som gør os glade. På samme måde kan Mette Ellingsgaard mærke det på elevernes humør, når de har haft kreative fag.

“De bliver i godt humør af at være i værkstedet og bruge hovedet og kroppen på en helt anden måde end i de mere stillesiddende timer, som der jo stadigvæk er en del af i skolen,” siger billedkunst- og dansklæreren. “Hvis vi skal på tur, må det ikke være en dag, hvor vi har billedkunst. Så bliver de kede af det. En god dag er en dag, hvor der er billedkunst på skemaet,” siger hun og griner.

Hun tilføjer dog, at en god dag også kan være en tur på museum. “Det er meget populært. Og det er stort at se glæden i børnene, når de ser et billede i virkeligheden, som vi kun har arbejdet med som fotokopi. I det hele taget er det vigtigt, at vi som skole tager dem med på museum, da det jo ikke er alle forældre, der har økonomisk mulighed eller interesse for det,” forklarer Mette Ellingsgaard.

Hendes elever er ikke kun glade for at se på kunst, de elsker også selv at skabe. Og de kommer ofte selv og viser hende noget, de har syet eller malet. “Så står de der med et færdigt produkt, som de selv har skabt – og det er stort for dem. De er så stolte! Det er processen med at skabe, have fingrene i materialerne, der rykker,” fortæller hun.

Mere inspiration

Luk

Mere inspiration

Få sjove idéer til at hive kreativiteten ind i undervisningen på Mette Ellingsgaards Instagram @my_classroom_dk.

Vigtigere nu end nogensinde før
I en digital tidsalder har Mette Ellingsgaard de sidste ti år kunnet mærke og se, at børn arbejder meget mindre med deres hænder. Hun kan se det på deres tegninger, hun kan se det ved, at nogle ikke kan klippe med en saks.

“Og kan du ikke klippe med en saks, når du er syv år, så er det et problem, for så har du garanteret også svært ved at holde på en blyant og skrive, så man kan læse det,” siger Mette Ellingsgaard.

Hun oplever også børn, der tror, at det er nok at holde malerpenslen ind under den rindende hane, når den skal rengøres.

“Hvis de havde prøvet at vaske lidt op derhjemme, ville de nok vide, at de bliver nødt til at have fingrene i penslerne for at få malingen af,” fortæller hun.

Til gengæld er eleverne stærke i at arbejde med den digitale del i billedkunstfaget, som undervisningen jo også skal rumme. De har nemt ved at tage billeder, photoshoppe, lave stop motion-videoer, og det er godt, men Mette Ellingsgaard vil gerne have, at eleverne har styr på deres kreative basisteknik. At de har haft “fingrene i bolledejen”, før de laver digitale udtryk. Et eksempel kan være, at de skal tegne det træ, som de tager billeder af. Når det kommer til den hastigt voksende digitale udvikling og fremtid, har vi alle et praktisk-musisk ansvar for, at eleverne lærer at bruge deres hænder. Så de fx lærer kunsten at kunne klippe med en saks.

“Sådan kan vi blive ved med at danne og forme vores børn til at blive hele mennesker. Både i skolen – og i livet generelt,” afslutter Mette Ellingsgaard.