Helt vildt! – det er tema for Astras naturvidenskabsfestival 2021. Hvordan arbejder eleverne med det tema i dine nye forløb?
Naturvidenskabsfestivalen lægger op til at eleverne skal på jagt efter det helt vilde i naturen. Naturen i Danmark er fantastisk, men først skal man jo få øje på den. Opdage, at den er mangfoldig. Det gør de mindste elever i forløbet "Det levende træ" ved at undersøge mangfoldigheden - ikke i form af at kunne sætte navn på arterne, men ved at opdage, at naturen rummer i væld af arter, og de er forskellige, men mange har også en masse tilfælles. Forløbet kredser om egetræet og dets rolle som vært for mere end 1.000 arter - det er i sig selv HELT VILDT.
Men naturen er også under pres - vi mennesker er rigtig gode til at indrette alt omkring os, så det bliver nyttigt for os. Det kan være tungt at arbejde med kriser som klimakrisen og biodiversitetskrisen - jeg tror, at eleverne har brug for håb og ikke apokalyptisk fortællinger. Greta Thunberg siger: "I want you to panic". Den vej vil jeg nødig ned ad. Når vi taler om biodiversitetskrisen, så kan vi faktisk gøre noget - vi kan give naturen plads. Derfor er fokus i forløbet:"Må vi være her?", da også meget på hands on, hvor eleverne undersøger levesteder, og kopiere dem ved at etablere små levesteder omkring skolen og rent faktisk gøre en HELT VILD stor forskel meget lokalt. Vand, hvor der ikke var vand eller sten og dødt ved, hvor der ikke var sten og dødt ved tidligere. Det er en verden til forskel for mange arter af smådyr.
Må vi være her
Forestil dig, at du kommer hjem fra skole, og dit hjem er væk!
Nogen har fjernet dit levested!
Sådan er det desværre hver dag for en masse dyr og planter, men du kan hjælpe – og det er faktisk superlet.
Der er naturligvis også trusler mod biodiversiteten, den største er, at vi mennesker har taget meget af pladsen og fjernet de naturlige levesteder. Vores evne til at flytte os til selv og flytte på andre arter udgør også et stadigt større problem. Nogle af disse arter breder sig HELT VILDT - og dem omtaler vi som invasive arter. Rynket rose eller hyben har jo både velduftende blomster og velsmagende hyben, men arten, der stammer fra Asien, koster os millioner af kroner om året. For at forhindre at ikke hele den jyske vestkyst skal blive et stort hybenkrat på bekostning af den oprindelige flora og fauna, så tages alle midler i brug. Eleverne undersøger i forløbet problematikken med invasive arter og møder ekstremerne med den invasive vandhyacint i Afrika og den noget mindre problematiske iberiske skovsnegl, men der dog er blevet et billede på invasive arter og danske haveejeres skræk.
Uønskede gæster
Hvordan er de invasive arter kommet til Danmark? Hvorfor kan invasive arter være et problem for mennesker og den danske natur? Og hvordan kan vi bekæmpe dem?
Hvad synes du er vigtigst, når man formidler naturvidenskab til børn?
At vække elevernes nysgerrighed. Børn, ja alle mennesker bliver stærkt motiveret af undren. Derfor er en af grundpillerne i den naturfaglige didaktik netop baseret på undren. Undren er det der driver os til at undersøge ting og fænomener. Derfor er det først fremmest vigtigt at vække elevernes nysgerrighed - da det drivkraften til alle de efterfølgende processer, som udvikler elevernes naturfaglige kompetencer, som fx at bearbejde det observerede, sammenligne, systematisere og måske gå på jagt efter ny viden, for at forstå det observerede.
I det konkrete eksempel - biodiversitet - er opgaven dog helt særlig. For "Hvad rager biodiversiteten mig?"
Her skal man som formidler selv forholde sig til det værdimæssige i emnet. Det kan kræve noget særligt at udpege og diskutere natur og biodiversitet i det lys - er biodiversiteten fx nyttig, lærerig og fantastisk? Ja, emnet biodiversitet er faktisk HELT VILDT!
Det levende træ
Har du nogensinde været ude og gå i skoven, kigget op og set bladene bruse over dig som et stort grønt hav? Har set et egern springe rundt i træerne, mens du jokkede på en regnorm? Og har du nogensinde tænkt på, hvad der ville ske, hvis træerne forsvandt?
Hvordan blev du selv grebet af naturvidenskab?
Det er næsten kliché. Min far var meget naturinteresseret, og han tog mig med ud på ture fra jeg var helt lille. Allerede i en meget tidlig alder kunne jeg bestemme fuglenes sang og kald, og hurtigt voksede interessen for især fugle. Jeg fandt også ud af, at jeg kunne noget, som andre ikke kunne. I en alder af 13 år havde jeg et biologihold fra Odense Seminarium med ud på fugletur. De kiggede godt nok lidt, da de lidt rødvinstrætte troppede op klokken fire om morgenen og blev taget imod af en konfirmand.
Jeg har været heldig, og er blevet mødt anerkendende af andre med samme interesse - det har helt sikkert bidraget til at fastholde min interesse for det naturvidenskabelige. Selv voksne mænd, der var håndværkere, pædagoger eller tandlæger i deres professionelle virke, blev i fugleverdenen ligesindede, så jeg følte mig som én af dem. Jeg tror, at selv den mindste naturfaglige glød kan tændes i det rette møde.
Til læreren - Smag på naturfag
Så du med i Smag på Natur, da vi bl.a. havde besøg af Carsten Rahbek, Bengt Holst og Thor Hjarsen, der på hver sin måde hjælper os blive klogere på biodiversitet, naturgenopretning og rewilding i Danmark?
Se eller gense programmet – der er kapitelinddeling i videoen, så du kan spole til lige præcis din favorit-ekspert.
Se videoen her
Forløb til udskolingen
Vi har også masser af forløb om biodiversitet til dine elever i udskolingen. Prøv fx det fællesfaglige forløb Regnskovens Hemmeligheder til 8.-9. klasse, hvor dine elever lærer at argumentere for, hvorfor høj biodiversitet er vigtigt, og arbejder med initiativer, der fremmer biodiversitet. Find forløbet i biologiportalen.
