- Beskrivelse
- Yderligere info
Dette er et elevsæt med fire læsebøger.
Min læsebog 5-8 bygger ovenpå de fem foregående læsebøger og vedligeholder det faste princip om, at eleven læser gentaget og efter ti siders tekst genlæser udvalgte ord på "Læs drilleord"-siderne. Derudover stilles eleverne spørgsmål til de læste tekster, som kommer omkring læseforståelsen på både ord- og handlingsniveau.
Min læsebog 5-8 rummer mere end 30.000 løbende ord og sikrer dermed eleverne den nødvendige træningsmængde. De stavemønstre, som er indført i de foregående læsebøger, vedligeholdes løbende og nye indføres
- Min læsebog 5 træner udvalgte drilleord bl.a. med to konsonanter i udlyd og indfører tillægsordenes gradbøjning. Derudover vil eleven møde forstærkede og afledte tillægsord i teksterne.
- Min læsebog 6 træner udvalgte drilleord bl.a. med tre konsonanter i forlyd og indfører navneordenes bøjning samt afledte navneord. Derudover vil eleven møde modsætninger og sammenligninger.
- Min læsebog 7 træner udvalgte drilleord bl.a. med fremmede stavemåder og indfører udsagnsordenes bøjning samt afledte udsagnsord. Derudover vil eleven møde mellemrubrikker og fremhævelser i teksterne.
- Min læsebog 8 træner udvalgte drilleord med fremmede stavemåder og indfører derudover bl.a. orddeling, tankestreg, bindestreg og ordenstal.
Hvor mange bøger skal jeg bruge?
Den differentierede tilgang betyder, at til en tosporet skole med gennemsnitligt 25 elever i hver klasse kan man med fordel indkøbe 30 sæt, da alle elever ikke læser den samme bog på samme tid.