Molevitten, læsespor
0.-2. klasse
Molevittens læsespor får alle elever med og gør dine elever til sikre og hurtige læsere. Systematik, gentagelse og differentiering er nøgleord.
I Molevittens læsespor skal bogstavindlæringen ikke overstås hurtigt. Målet i 0. klasse er, at bogstavkendskabet bliver så sikkert som muligt – også for dem, der har sværest ved det.
Eleverne får udleveret den første læsebog, når de har et funktionelt bogstavkendskab. De differentierede læsebøger er tilrettelagt, så eleverne kan læsetræne på præcis det niveau, der passer til dem.
Molevittens læsespor bygger på en legende tilgang. Eleverne møder sjove historier fortalt i øjenhøjde. Det giver dem blod på tanden til at blive dygtige læsere.
Molevitten skaber resultater på Langeskov skole
Hør, hvordan eleverne på Langeskov skole er blevet endnu dygtigere til at læse tidligere, og hvordan skolen er lykkedes med at skabe de bedste resultater nogensinde.
Læsesystemet, der får alle elever med!
Molevittens læsespor sikrer, at alle eleverne bliver dygtige læsere. Det sker gennem systematik og differentiering. Baseret på et gennemafprøvet og effektivt læseprogram tilbyder læsesporet en differentieret læseundervisning, der tager 100 % højde for elevernes forskellige niveauer.
Molevittens læsebøger er individuelle, så den enkelte elev får en bog, der er lige tilpas udfordrende. Til gengæld arbejder klassen med elevhæfterne i fællesskab. Elevhæfterne indeholder både sprog- og skriveopgaver.
Igennem hele Molevittens læsespor er der lagt stor vægt på, at alle elever mester det grundlæggende, før de bevæger sig videre til noget nyt. Dette betyder, at alle elever når i mål, og at den faglige spredning blandt eleverne minimeres.
Molevitten er et fuldt dækkende dansksystem til indskolingen, som består af to spor: Et læsespor og et litteraturspor. Du kan vælge at bruge sporene sammen eller hver for sig. Vælger du at bruge begge spor, får du et fuldt dækkende indskolingssystem til din danskundervisning.
Læs mere om Molevittens litteraturspor her
Sådan bruger du Molevitten
Molevittens læsespor henvender sig til elever på 0.-2. klassetrin. Materialet bygger på 'De syv hensyn', som forfatter Pernille Frost folder ud i bogen Sikker læsestart
De syv hensyn til begynderlæseren:
- Ingen elever sættes til at læse selvstændigt uden et funktionelt bogstavkendskab
- Eleven skal vide noget om begynderlæsning og læseudvikling
- Eleven skal læse individuelt i læsebøger med maksimal progression i de sproglige hensyn og tilstrækkelig stor træningsmængde
- Eleven skal læse gentaget
- Eleven skal læse med stemme
- Eleven skal læsetræne ½ time dagligt
- Elevens læsevaner synliggøres og understøttes af skolen
I materialet til 0. kl. er der fokus på bogstavindlæring, så alle elever får den bedste forudsætning for at tilegne sig et funktionelt bogstavkendskab. Først, når eleverne har et funktionelt bogstavkendskab, får de udleveret en læsebog.
Elevhæfterne til 1. og 2. klasse retter sig mod hhv. det sproglige arbejde og skrivning, mens eleverne løbende læsetræner i de differentierede læsebøger ud fra de ovenstående syv hensyn.
Det skal du bruge på 0. klassetrin
- Elevhæfte/Web
- Lærervejledning
- Læsebøger
Supplerende materialer til 0. klassetrin
- Molevittens kortspil (findes også til print på web)
- Historien om Villa Vakkelvorn (findes også til print på web)
- Molevittens bogstavkort til ophængning i klassen
- Villa Vakkelvorn, plakat
- Spurtebogen/aktivitetshæfte
- Evalueringshæfter (findes også til print på web)
- Bogstavkurset ”De 24 nøgler” (findes også til print på web)
Det skal du bruge på 1. og 2. klassetrin
- Elevhæfte/Web
- Lærervejledning
- Læsebøger
Supplerende materialer til 1. og 2. klassetrin
- Molevittens bogstavkort til ophængning i klassen
- Spurtebogen/aktivitetshæfte
- Læsebjerget, plakat
- Evalueringshæfter (findes også til print på web)
Dorte Sofie står klar til at vejlede
Har du behov for hjælp til, hvordan du kan sammensætte Molevitten til din skole, så kontakt redaktør Dorte Sofie Mørk Emus. Hun står klar til at guide dig.
Kontakt hende på: dem@alinea.dk