Klar, Parat, Tænk
Klar, Parat, Tænk-serien består af:
- Klar, Parat, Tænk 1/Web
- Klar, Parat, Tænk 2/Web
- Klar, Parat, Tænk 3/Web
Du finder ressourcerne på https://klarparat.bog.alinea.dk/
Klar, Parat, Tænk 1, 2 og 3 indeholder hver 30 opgaver og en guide til, hvordan du kommer i gang med at bruge opgaverne. Opgaverne er inddelt i tre niveauer, hvor 1 er lettest og 3 er sværest. Opgaverne dækker områderne, som eleverne møder i 1.-3. klasse, og har fokus på de matematiske kompetencer.
Klar, Parat, Tænk 1, 2 og 3 skal ses som en helhed, der kan anvendes på kryds og tværs af klassetrin. De faglige områder går igen på tværs af udgivelserne, men opgaverne er forskellige. Ved at bruge alle tre udgivelser kontinuerligt igennem indskolingen styrkes muligheden for faglig dialog og sparring mellem matematikkollegaer.
Klar, Parat, Tænk er en samling af opgaver, som bygger på principperne fra Det Tænkende Klasserum kombineret med erfaringer fra undervisningen i indskolingen i Danmark.
Hver aktivitet er bygget op omkring en tænkende opgave og er designet til at fylde en hel lektion. Med bogen i hånden bliver du derfor klædt godt på til at gennemføre en undervisning med aktive og tænkende elever.
Hver bog i serien indeholder:
- En nem og overskuelig lærerguide, der viser, hvordan du kommer i gang
- 30 undersøgende opgaver
- Printbare ressourcer
Til hver opgave får du:
- Beskrivelse af den faglige baggrund
- Hvordan du kan introducere
- Udvidelser
- Anbefalinger til, hvilke materialer som kan bruges til understøttelse
- Spørgsmål og opmærksomhedspunkter, du kan bruge, mens eleverne arbejder
- Vigtige ord, der er gode at snakke om
- Løsninger
- Gode spørgsmål til opsamling