FORFATTERNE
Jens Hviid
Jeg er læreruddannet ved Herning Seminarium i 1982 og har siden da været ansat som lærer i naturfag og matematik ved Søndermarkskolen i Billund (nu BillundSkolen). Efter- og videreuddannet ved Danmarks Lærerhøjskole og har siden 1993 undervist på efteruddannelse af lærere i fysik/kemi og natur/teknik ved det nuværende University College Syd.
Jeg startede som lærerbogsforfatter ved GO-forlag i 1995, og har bl.a. skrevet til natur/teknik-serierne Naturligviis og Regnbuen. I 2007 blev jeg forfatter ved forlaget Malling Beck i Triple-serien, og jeg har sammen med Peter Norrild og Martin Krabbe Sillasen været forfatter på fysik/kemi-systemet Naturens Univers, som er udgivet på Alinea i 2011-13.
Jeg skriver om mange forskellige emner inden for naturfag og er specielt optaget af, hvordan eleverne i skolen kan finde sammenhænge og få forståelse mellem naturfagsundervisningen og den virkelighed, der omgiver dem.